Hvordan adskiller kosttilskud sig fra lægemidler/naturlægemidler?
Kosttilskud skal ligesom de fleste lægemidler altid markedsføres i mindre afmålte doser fx i form af piller, kapsler, væsker eller på pulverform. Det kan derfor være svært at skelne mellem kosttilskud og lægemidler og naturlægemidler. Kosttilskud er fødevarer, som hører under fødevarelovgivningen, mens lægemidler herunder også naturlægemidler hører under lægemiddellovgivningen.
Hvis du er i tvivl om et produkt er et kosttilskud eller et lægemiddel, er det altid en god idé at læse på produktets etiket. Kosttilskud skal altid være mærket ”Kosttilskud” og en angivelse af den anbefalede daglige dosis. Naturlægemidler skal på emballagen altid være forsynet med angivelsen ‘Naturlægemiddel’. Herudover skal alle lægemidler og naturlægemidler være forsynet med en indlægsseddel. Dette krav gælder ikke for kosttilskud.
Hvad er bedst – naturlig eller kemisk fremstillet medicin?
Jeg vil personligt helst finde et naturligt alternativ, hvis muligt. Jeg har den opfattelse at de ”kemiske” lægemidler ofte bare skjuler problemet, mens naturlægemidler går ind og virker på problemet. Der er sjældent bivirkninger i form af afhængighed med naturlige løsninger. Hvis det kommer til “mindre alvorlige” problemer såsom forkølelse, hoste, søvnløshed eller træthed, vil jeg afgjort vælge et naturlægemiddel.
Det er selvfølgelig mange tilfælde hvor det naturlige ikke er et alternativ at anbefale. Ved alvorlig sygdom er det livsnødvendigt at vi bruger den medicin lægeren anbefaler. Der er mange ”kemiske” mediciner som – gennem gedigen forskning – er givet til os, og det skal vi være uendeligt taknemmelige for. Se bare på:
Penicillin som har reddet millioner af mennesker. Næsten alle mennesker i Danmark har på et tidspunkt haft brug for det, og dermed nemt kommet over nogen betændelse i kroppen. Før penicillinens tilblivelse, var det mange der døde af sygdomme som vi nu om dage ikke altid tager så alvorligt, som eks. en almindelig lungebetændelse. Det var en stor ting, da penicillinen kom, og man med en enkelt kur kunne blive rask fra de sygedomme, som mange tidligere ikke kunne overleve. Penicillin har oprindelse fra mug, som er lavet om til et kemisk stof.
Insulin (diabetes type1) og tabletter (type2) for diabetesbehandling er en andet stor gruppe medicin som er uundværlig. Forskning indenfor området, både på medicin- og udstyrs- siden, gør det hele tiden nemmere, for personer med diabetes, at leve med deres kroniske sygdom.
Ved disse tilfælde – og ved rigtigt mange andre kroniske eller livstruende sygdomme, er det ikke sådan at man bare kan finde et naturligt alternativ. Disse lægemidler er livsnødvendige før patienten, og en velsignelse at de findes.
[signoff]